|
Erosionsmåtter
Erosionsmåtter fremstilles af halm og/eller kokosfibre og kan leveres med græsfrø. Fibermassen er omsluttet af støttenet af enten polypropylen eller jute.
Erosionsmåtter er særligt velegnede som erosionsdæmpning i forbindelse med vandløb, søer og lignende. I disse tilfælde bør altid anvendes 100% nedbrydelige måtter, dvs. måtter med støttenet af jute, idet støttenet af polypropylen kan risikere at fungere som utilsigtet fiskenet.
Erosionsmåtter kan ligeledes med fordel anvendes på tørre skråninger. På tørre skråninger vil der under normale omstændigheder kunne anvendes erosionsmåtter med støttenet af polypropylen.
Levetiden for rene halmmåtter udgør 1-2 år, mens 100% kokosmåtter har en forventet levetid på 3-5 år. Jo vådere miljø, desto kortere levetid.
I situationer, hvor erosionsmåtterne ikke har fuld kontakt til under-laget, er der risiko for underskyldning, dvs. sedimenttransport under erosionsmåtten. Der er derfor vigtig at fastgøre erosionsmåtten med det nødvendige antal jordspyd, normalt 2-5 stk/m2.
Ved brug af erosionsmåtter med græsfrø er det vigtigt, at erosionsmåtten får 100% kontakt med den underliggende jord. I modsat fald må man forvente en meget uensartet spiring.
|